Der er rigtig mange unge mennesker, som drømmer om at gøre karriere på enten film eller i det levende teater. Skuespil er nemlig ikke bare en dille, der handler om at blive kendt, men en måde at udtrykke følelser på og give liv til spændende karakterer og fortællinger.
Er du en af de personer, som lever og ånder for film, teater og kunstneriske udtryk, så har du med garanti interesse i at blive en bedre skuespiller. Vi giver dig her 3 gode råd, som hjælper dig på vej.
Tag på en højskole med fokus på skuespil
Hvis du vil dyrke skuespillet, hvorfor så ikke omringe dig med ligesindede og dygtige undervisere, som kan hjælpe dig med at blive endnu bedre? På en skuespil højskole går dagene med at studere og afprøve teorien i praksis med andre studerende, som drømmer om at slå igennem som skuespillere. Her er hele livet centreret om at udvikle sig selv personlig, hvilket spiller en stor rolle for dig, der vil leve i filmens eller teaterets verden.
Desuden får du samtidig noget af det bedste, som en højskole har at byde på: Et ligesindet interessefællesskab, som helt sikkert vil give dig nogle venskaber, der vil vare igennem hele livet.
Få mere erfaring
Man siger, at øvelse gør mester. Og hvis du gerne vil have øvelse, så kan du passende søge en masse castings og auditions. Efter et ophold på en skuespil højskole vil du endda være endnu bedre stillet i forhold til at erobre en rolle og gøre dit navn mere kendt i verdenen.
I starten vil det være oplagt at søge statistroller, hvilket du naturligvis kan skrive med på dit CV. Når du senere har erfaring fra stististroller og evt. biroller, kan du begynde at søge de større roller, som tiltaler dig.
Studér dine idoler
Mange med skuespillerdrømme har dem fra et idol. Måske en særlig karakter eller skuespiller, som du blev vildt imponeret af. Gør dig selv den tjeneste at lære fra de bedste ved at studere dem. Se hvad de mestre og prøv at lære det samme. Men vær opmærksom på, at du bør gøre deres kunst til din egen, så du ikke blot kopiere, men lære at mestre et udtryk på din egen måde. Instruktører og castere køber nemlig ind på det autentiske og ægte, hvorfor det er vigtigt, at du er troværdig. Det bliver du bedst, når du kan gøre tingene med dig selv som en ægte del af karakteren.