TV2 - de største øjeblikke

Er Girl Squad død?

giphy-14

Hold da op en dag! Jeg var ude og gå med Watson, da jeg pludselig bliver kimet ned af journalister. Min første tanke var, hvad har jeg nu gjort?? Jeg har ligget syg hele weekenden! Jeg har da ikke været oppe og danse på bordene på Arch. Hvad vil i mig?? Og det var heller ikke så tabloidt. Louise har åbenbart skrevet et blogindlæg om at Girl Squad projektet slutter.

For hverken mig eller Katja har Girl Squad aldrig været et “projekt”. Vi var ikke en eller anden form for debatgruppe. Der var ingen plan om at overtage verdensherredømmet. Vi var bare nogen veninder, som elskede hinandens selskab og tilfældigvis havde et ret ens syn på verden på mange punkter. Med det i tankerne giver det vel god mening at Louise så “melder sig ud”. For os har det nemlig aldrig været en platform til at komme ud med sine holdninger. Det har ganske enkelt været et venskab.

Nej, der har ikke været noget drama eller nogen stor konflikt. Jeg har faktisk ikke rigtig talt med Louise siden i sensommers efter vi blev færdige med bogen. Til sidst var vi bare mere  kollegaer end veninder. Så efter bogen og radioprogrammet var færdigt gav det mening at vi gled fra hinanden. Katja og mit venskab har dog bare vokset sig stærkere. Vi taler sammen hver dag og så hinanden så sent som i går. Jeg er blevet spurgt om “Girl Squad projektet” fortsætter. Og som tidligere nævnt var det aldrig et projekt for mig og Katja. Det var et venskab, og ja det venskab fortsætter. Jeg ved ikke om vi kommer til at lave mere arbejde sammen men det er også irrelevant. Jeg er jo ikke veninder med Katja for at hun kan tage billeder af mig til Instagram. Og hun er ikke veninder med mig for at jeg kan promovere hendes blog eller whatever. Vi er ganske enkelt bare veninder.

Selvom jeg blev overrasket over at Louise så det som et projekt, som hun åbenbart har meldt sig ud af, så synes jeg egentlig, at det er ganske fint at hun siger det. Vi har alle sammen været småirriteret over konstant at skulle stå på mål for hinandens holdninger og udtalelser, så nu får vi forhåbentligt lov til at være individer med egne holdninger. 😀

Så det er dét. Ingen drama. Bare forskellige opfattelser af hvad Girl Squad var. Men alt held og lykke til Louise. Jeg glæder mig til at se hvad hun kan føre det til! 🙂

Og jeg håber at jeg fik besvaret alle spørgsmål i muligvis havde.

   

1 kommentar

  • Den her besked kan godt blive lidt pinlig og psykopat-ish, men nu skriver jeg altså hvad jeg har på hjertet 🙂
    Jeg havde faktisk fornemmet lidt hun ikke ville være med mere…
    Jeg spurgte hende på et tidspunkt om noget på instagram for kort tid siden, hvor jeg i samme kommentar nævnte jeg at jeg elskede Girl Sqaud og jeg havde købt jeres bog. Jeg fik verdens koldeste besked tilbage….. blev faktisk lidt skuffet, men heldigvis har I, især Katja altid været god til at svare tilbage på instagram! Det er så fedt, at hvis man skriver et kompliment, så får man svar tilbage. Det giver bare en endnu mere lyst til at følge jer på de sociale medier. Misforstå mig ikke, jeg er vilde med jer begge, men Katja har altid været min yndlings Girl Sqaud 🙂
    Jeg tror det er lidt ligesom man har sin yndlings Spice Girls, men alt i alt elsker man bare hele bandet 😉
    Kæmpe kamp til dig og Katja <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TV2 - de største øjeblikke