Revenge body in progress

Han pralede af voldtægt på en tv-produktion

slide_272080_1928867_free

Jeg delte for første gang denne her historie i en artikel på dr.dk, men jeg ville også gerne dele den her på bloggen til jer der læser med.

Hvis I tror, at det kun er i USA, at underholdningsbranchen er fucked, så kan jeg fortælle følgende: Jeg har siddet under en middag på en tv-produktion, hvor en fremtrædende medarbejder – pakket ind som en ’sjov’ historie – pralede med at have voldtaget en kvinde, da han var yngre.
Jeg var i chok. Jeg var frastødt. Men jeg havde altså to dage tilbage, hvor jeg skulle arbejde sammen med den mand.
Det var et helvede. Jeg havde ikke lyst til at kigge på ham. Jeg havde ikke lyst til at interagere med ham. Og jeg havde fucking dårlig samvittighed over det, fordi jeg følte, at jeg var uprofessionel og ødelagde programmet.
Men jeg havde så svært ved at arbejde med en mand, som så et seksuelt overgreb som en hyggelig historie, man fortæller over middagsbordet.

Jeg blev da også trukket til side på et tidspunkt, fordi man tydeligt kunne mærke, hvor utilpas jeg var. De vidste jo godt, hvad jeg var blevet så stødt over, de havde også hørt det.
Jeg fik at vide, at han nok ikke rigtig mente det, og at historien nok var blevet overdrevet. Jeg følte mig alene i mit ubehag.
Selvom resten af produktionen var rigtig søde, så sad jeg lidt med følelsen af, at det var mig, der tog fejl. At jeg også skulle have siddet og grinet med, som de andre havde gjort.
Den dag i dag har jeg stadig problemer med at acceptere min egen reaktion. Når jeg tænker tilbage, sidder jeg stadig med følelsen af, at jeg var uprofessionel, og at jeg måske har ødelagt noget for mig selv ved min opførsel.
Det er ligegyldigt, hvor mange gange mine forældre og mine venner fortæller mig, at min reaktion ikke kun var forståelig, men også passende.
Alligevel sidder jeg stadig og skammer mig over, at jeg ikke bare kunne tage mig sammen og arbejde med en mand, som pralede af voldtægt.

   

5 kommentarer

  • Helene

    Jeg synes overhovedet ikke, at du har noget at skamme dig over! Faktisk vil jeg sige, at det havde været på sin plads, at fortælle ham, hvor upassende den historie var. Det kan selvfølgelig være svært i en situation, hvor man skal samarbejde med vedkommende, eller han evt. er ens chef. Men tænk nu, hvis han havde fortalt en “Hyggehistorie” om dengang, han havde smadret nogen i hovedet med en skovl, og bagefter begravet dem i sin baghave? Hvor syret dét end lyder, kunne man så forestille sig bare at sidde og grine med af dét, eller tie stille? Nej, overhovedet ikke. Ville det være socialt acceptabelt at reagere, og sige, at den slags snak gør én utryg ved at samarbejde med dem? Øh ja, det ville det nok. Det er iorden at fortælle folk, at dén slags snak gør en utilpas, man skal jo helst være tryg ved at arbejde sammen med manden.
    Man skal reagere, når man er vidne til ting, der er forkerte. Det kan også godt gøres på en pæn måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nikita Klæstrup

      Tak! Men ja, det var enormt svært. Det var en af mine første produktioner, han rangerede over mig og alle andre sad og grinte med. Så opfatter man hurtigt sig selv som den der tager fejl.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lullu

    Skammer du dig over at du ikke ku arbejde sammen m manden efterfølgende?, eller over at du ikke rejste dig op og hamrede næven i bordet og råbte ham ind i hovedet hvad faen i helvede han tænkte på at underholde med den slags og overhovedet at have opført sig på den måde overfor et andet menneske?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Wow? Wow til historien, men endnu mere wow til den følelse du efterfølgende sidder med .. Hvis der er noget at skamme sig over, så er det da at du ikke fortalte ham at han er en idiot! :O (Helt sikkert lettere sagt end gjort, det er ikke for at give dig dårlig samvittighed). Men jeg kan bare ikke forstå hvordan du kan skamme dig over ikke at have lyst til at arbejde sammen med ham, når du ved hvor upassende han har opført sig ..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nikita Klæstrup

      Ja, det er desværre lettere sagt end gjort. Det var en af de første tv-produktioner som jeg arbejdede på. Så når alle de her meget mere erfarne mennesker sidder rundt om bordet og griner lidt med, er det nemt at føle sig som den forkerte. Så var denne her mand også dobbelt så gammel som mig og rangerede over mig på denne her produktion.

      Jeg fik dog sagt på kamera at jeg havde det dårligt med at arbejde med en voldtægtsmand. Det var dog desværre ikke foran ham, men det var på en eller anden måde vigtigt for mig at få det dokumenteret selvom jeg godt vidste at det ikke ville blive brugt.

      Jeg ved godt at det på ingen måde er logisk at jeg skammer mig over ikke at ville arbejde sammen med ham efterfølgende. Men som sagt så var det en af mine første tv-produktioner. Jeg ville så gerne gøre det godt og være professionel, men det magtede jeg bare ikke overfor ham efter den historie. Det taler måske meget godt for mine menneskelige egenskaber men som en professionel følte og føler jeg mig ærgerlig talt lidt som en fiasko når jeg kigger tilbage på den produktion.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Revenge body in progress