Som en julekalender med piller

Sugardating

22532057_10212177046892924_488655028_o

Suit fra Karl Lagerfeld

Jeg er sikker på at alle efterhånden ved hvad sugardating er. Det popper op i mediebilledet én gang om året og bliver præsenteret som et helt nyt og potentielt farligt fænomen. Det er sket igen her nu, nok i høj grad på grund af en DR3 serie om emnet.

I torsdags var jeg i Deadline for at debattere emnet. Det kan ses her. Og i går var jeg så i P1 debat om samme emne. Det kan høres her.

Spørgsmålet gik meget på om hvorvidt sugardating var prostitution. Og for mig er svaret ret klart. Don’t sugarcoat it – det er prostitution. Jeg tror bare at ord som sugardater eller sugarbabe lyder pænere end at sige prostitueret, sexarbejder eller direkte luder. Der er et så stort stigma forbundet til sexarbejder industrien. Stereotypen er jo en lidt nedslidt kvinde – muligvis med et misbrug – som simpelthen ikke har andre muligheder. Så lyder det lidt pænere at sige sugarbabe. Det bliver pludselig noget sødt og lidt luksuriøst. Og sugardaddy lyder da også langt pænere end “kunde”.

Selvom jeg personligt opfatter sugardating som prostitution så ser jeg altså intet galt i det! Hvis to voksne mennesker bliver enige om den slags relation og det kan opfylde nogen behov hos dem, så er det da skønt. Jeg vil ikke gøre mig til smagsdommer over hvordan andre skal leve deres liv og hvilke behov de burde have. Derfor er alt jeg skriver om sugardating altså udelukkende hvordan jeg opfatter det udfra mine idealer om romantik og menneskelige relationer. Derudover skal det nok pointeres at jeg aldrig selv har sugardatet, så jeg taler altså også kun udfra hvordan det er blevet fremstillet i medierne og de piger som har stået frem og fortalt om det.

Jeg føler at sugardating er en karikatur på intimitet. Man faker lidt en nærhed, som nok aldrig helt opstår. Man går glip af et have et “rigtigt” bånd med et andet menneske, da det i højere grad er en handel. Hver person besidder noget som den anden gerne vil have. Sugardaddyen har penge. Sugarbaben har skønhed og ungdom. Det er nogle kvaliteter der har meget lidt at gøre med hvordan man er som person, så hvis det kun er de ting, der binder dem sammen, kan de jo altid blive erstattet. Det må være enormt ensomt at gå gennem et liv med en viden om, at man kan erstattes. At denne her person man dedikere så meget tid til altid bare kan finde en der er rigere eller en der er smukkere. Jeg ved ihvertfald at jeg aldrig ville kunne indgå i sådan en slags relation – uanset hvor meget folk prøver at fremstille mig som en sugardater.

Der er dog noget som jeg er helt vildt træt af i debatten om sugardating. Og det er, at det næsten altid ender i en udskamning eller en offergørelse af kvinderne. De er enten klamme ludere eller små stakler uden selvværd. Det er vel ret obvious hvorfor jeg ikke bryder mig om udskamning, så jeg smutter let og elegant hen til offergørelsen. Der er ikke blevet forsket særlig meget i sugardating, så det er svært at sige noget helt konkret om de kvinder som vælger det og eventuelle følgekonsekvenser. Men ærlig talt, hvis kvinden er tilfreds med hvad hun laver så more power to her!

Og hvis vi absolut skal snakke om mangel på selvværd, så burde vi da virkelig også inkludere mændene! Men har altså ikke høje tanker om sig selv, hvis man føler at man må købe andre menneskers interesse. Jeg har selv oplevet at få de vildeste tilbud fra mænd som tydeligt kunne mærke, at jeg ikke var interesseret i dem. I stedet for at prøve at vinde mig over med deres personlighed gik de direkte til at prøve at købe mig. Jeg er egentlig ikke så krænket over det, som jeg bare synes, at det er synd for de her mænd. De må jo på et eller andet punkt også have ret dårlig selvtillid siden det er deres første indskydelse når en kvinde afviser dem.

Her til sidst vil jeg bare indskyde en lille tanke om mine egne fordomme. Jeg skriver ganske vist i indlægget, at jeg intet har imod sugardating og “more power to her” om de kvinder som vælger sugardating. Men samtidig så er jeg så forhippet på at folk ved, at jeg ihvertfald aldrig kunne finde på det. At jeg har behov for at afvise den slags rygter viser måske også at jeg slet ikke er så fordomsfri som jeg troede.

   

2 kommentarer

  • Det er et utrolig godt skrevet indlæg. Men jeg er ikke sikker på jeg giver dig ret i at det er 100% prostitution. I hvert fald ikke hvis man tænker på prostitution som i udelukkende at sælge sin krop til sex. For når man snakker om sugardating giver man jo også noget andet af sig selv. Nemlig sin personlig, da den jo spiller en vigtig del i relationen. Jeg tror ikke man kan skære alle “sugarforhold” over en kam. Og ej heller at den ene nødvendigvis skal være særlig meget ældre end den anden. Og det hele kommer vel i bund og grund ud på hvorfor man gøre det. Jeg tænker umiddelbart at relation næsten også kunne omformulere til at være et “betalt kæreste-forhold”..alt afhængig af det enkelte forhold.

    Jeg tror bare en sådan relation er så kompliceret på så mange måder fordi det ikke kun handler om sex. For hvis det kun havde handlet om sex havde man jo nok kunne finde det et andet sted til billigere penge.
    Så jeg siger hverken det er prostitution eller ikke er..men at det måske er en enkeltstående ting for sig selv som er svær for udefrakommende at bedømme da man aldrig kan kende andres mennesker relationer hel til bunds 🙂 PS. Jeg er stor fan af dig, og elsker at følge med på din instagram som du iøvrigt opdatere alt for lidt! Haha <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig godt indlæg, vil klart give dig ret i at det er det samme som prostitution

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Som en julekalender med piller