Falske titler - Hvad er jeg egentlig?!

Forsidefruer – om at blive talt om og ikke med

giphy-4

Jeg har debatteret meget med mig selv om hvorvidt jeg skulle skrive det her indlæg. På den ene side, vil jeg ikke give det program mere opmærksomhed. Men på den anden side, vil jeg også gerne fortælle, hvordan det har været for mig, at blive sat ind i et narrativ, hvor jeg ikke hører til.

Det første program hvor jeg bliver nævnt, blev jeg kontaktet af Blu da de bad om tilladelse til at bruge nogle pressebilleder af mig. Det var egentlig mere en formalitet, da de allerede havde fået lov af rettighedshaverne. Der havde jeg en lang samtale med tilrettelæggeren om, hvad de helt præcis skulle bruges til. Jeg blev forsikret om, at det bare skulle fungere som en form for tidslinje over Oliver og Gunnvørs forhold. Det synes jeg var lidt sært, da jeg aldrig har været en del af deres historie. Det virkede irrelevant at nævne mig i den sammenhæng. Men efter at jeg var blevet forsikret om, at de bare ville nævne at Oliver og jeg kort havde set hinanden sagde jeg ok for det. Også mest fordi det var blevet gjort klart for mig, at jeg egentlig ikke havde et valg og det var bare en formalitet, at bede om tilladelse.

Da jeg så endelig fik set udseendelsen følte jeg, at jeg blev sat i et meget uheldigt lys. Jeg blev omtalt på en meget lidt flatterende facon. Jeg ønsker ikke at kommentere særlig meget på de ting der er blevet sagt, eller de personer der har sagt det. Deres ord taler nok om deres karakter til at mine kommentarer og observationer er nødvendige. Jeg havde håbet, at jeg var færdig med min ufrivillige optræden i Forsidefruer, men det vidste jeg godt, at jeg desværre ikke var.

I starten af året var jeg inviteret til et event hos Mai Manniche. Det var først da jeg ankom til eventet, at jeg fik af vide, at der blev filmet til Forsidefruer. Jeg kendte til programmet da det for 2-3 år siden var på liketv. Dengang var det med Jackie Navarro, Sarah Louise Christiansen og Anne Lindfjeld. Så jeg troede, at det stadig handlede om de tre kvinder. Jeg havde derfor ingen chance for af vide, at jeg ved at deltage i det event, ville blive en så stor del af det program. Det var først meget senere at castet blev offentliggjort.

Derefter kunne jeg så godt regne ud, at jeg nok ville blive en stor del af ihvertfald ét afsnit. Mod min vilje.

Det var ubehageligt at se. Jeg var egentlig lidt ligeglad med de ting der blev sagt. Som tidligere nævnt følte jeg, at det reflekterede mere på dem der sagde det end på mig. Men det var hele ufrivilligheden i det. Jeg havde aldrig indvilliget i at deltage i deres program. Normalt når der bliver filmet til events betyder det, at man kommer til at figurere i baggrunden – ikke at man kommer til at være hele omdrejningspunktet. Der blev talt meget om mig, men jeg fik intet talerør. Derudover blev jeg sat ind i et narrativ, hvor jeg ikke hører til. For over et år siden begyndte jeg at ses med en mand, som var single. Vi afsluttede det og derefter fandt han tilbage til sin ex. Der har aldrig været et overlap og derfor føler jeg mig ikke som en del af deres historie. Det er et narrativ som jeg aldrig har været en del af, og som jeg aldrig har ønsket at være en del af. Jeg undersøgte faktisk mine muligheder for, at de ikke måtte bruge optagelserne af mig, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Det er ekstremt bizart, at sig selv være hele plottet i et program, som man egentlig ikke har noget at gøre med, og så får man ikke engang muligheden for selv at komme til orde.

Før afsnittet til smykkeeventet havde jeg en lang samtale med den førnævnte tilrettelægger, da han endnu engang skulle have tilladelse til at bruge nogle billeder (hvilket jeg ikke gav ham). Der forklarede jeg ham alle de her ting og samtalen sluttede faktisk med at han sagde “Så jeg går ikke ud fra at du har lyst til at være med i sæson 2?”. Det måtte jeg helt bestemt sige nej til. Jeg føler, at jeg har deltaget nok i sæson 1. Jeg ville elske at lave mere tv, hvor man kan få lov til at opleve mig som jeg virkelig er, men den slags program er Forsidefruer bare ikke.

tumblr_nqshvcbgtc1qk08n1o1_500

PS: Hvis nogle medier vil skrive om det her, så vær sød at kontakte mig. I har det med at tage ting lidt ud af kontekst 😉 Og please ingen “Nikita raser over Forsidefruer” overskrifter. Seriøst journalister misbruger ordet raser og rasende så fucking meget.

 

PPS: Har lige set at MetroXpress bruger ordet “misbrugt”. Nej! Jeg føler mig ikke misbrugt. Fra TV3s side blev jeg jo talt pænt om, og af Blu blev jeg spurgt om tilladelse til at de måtte bruge mine billeder. Jeg føler mig malplaceret i et narrativ. That’s it.

 

PPPS: Ok, det her kan vi blive ved med i lang tid. Ekstra Bladet har skrevet “Nikita langer ud efter TV3”. Det gør jeg overhovedet ikke. Jeg synes egentlig at TV3 har behandlet mig ganske pænt i programmet. Jeg er bare blevet sat ind i en historie, hvor jeg ikke føler, jeg hører til.

   

3 kommentarer

  • sophia

    Clearly those persons who made nasty comment about you need Jesus. And the dignity with which you handle this situation shows that he (Jesus) he is somehow present in your heart, even though you have still to receive him as youer personal lord and saviour.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Sejt, og velformuleret indlæg. Hatten af for, hvor sobert du holder det.
    Jeg er meget enig i, at den måde du bliver talt om i programmerne siger mere om dem, der taler om dig, end det gør om dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Billig måde at lave TV på. De har åbenbart ikke råd til den rigtige vare.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Falske titler - Hvad er jeg egentlig?!