Første dag med træning!

“Ny mand!” “Single igen!” “Ny kæreste!”

taylor-swift-blank-space-eyeliner

BT ringede for et par uger siden for at ønske mig tillykke med min nye kæreste. Jeg har ikke været så overrasket over at være i et forhold siden dengang med Oliver.

Srsly though, kan vi ikke lige aftale at jeg får en heads up først, næste gang jeg får en ny kæreste? Det er efterhånden lidt irriterende at pressen konstant skal fortælle mig, hvem jeg er kærester med.

Jeg holder mig til, hvad jeg hele tiden har sagt. Når der sker noget i mit kærlighedsliv, der er værd at nævne, så skal jeg nok selv bringe det på bane. På trods af, hvor meget jeg deler på min blog og instagram, så er jeg et privat menneske. Og der er mange ting, som jeg ønsker skal forblive private. For eksempel hvem jeg dater eller om jeg overhovedet dater nogen.

Jeg føler, at jeg har et uretfærdigt ry for at være en maneater eller en serial dater. Det er nok også med til, at jeg ikke deler så meget, som jeg måske ellers ville have gjort. Jeg taler ikke om, at komme hjem fra en første date, og så skrive et langt blogindlæg, hvor jeg forestiller mig mit liv sammen med den pågældende date. Men jeg har da veninder, som kan skrive om gode og dårlige oplevelser på dates og så videre. Jeg har ikke samme frihed. Hvis jeg så meget som laver en joke om den slags, så ville pressen være der til at skrive om “den nye mand i mit liv”. Og de ville uden tvivl lige skulle nævne, hvilke andre mænd, som jeg har datet. Så ville jeg endnu engang kunne læse onde kommentarer og modtage nedladende beskeder om, hvor mange jeg dater, og hvor hurtigt det er overstået

Jeg tror ikke at jeg dater mere en den gennemsnitlige kvinde i start 20’erne. Jeg ved, at jeg dater mindre end mange af mine veninder. Og alligevel bliver jeg dømt så hårdt for det. Jeg bliver endda dømt langt hårdere end de mænd, som jeg har været sammen med.

Som eksempel havde jeg en meget kortvarig fling med Lasse Rimmer sidste år, hvilket pressen fandt ud af og selvfølgelig skrev om. Som sagt var den kortvarig og efterfølgende fandt Lasse en kæreste. Han oplevede ingen negative kommentarer om, hvor hurtigt, at han havde fundet en ny. Til sammenligning afslørede jeg til MTVs fødselsdagsfest i slutningen af maj, at jeg lidt så en mand, efter mit forhold med Oliver. Og der var så mange negative kommentarer om, hvor hurtigt jeg havde fundet en ny, at det nok var hurtigt overstået og at jeg uden tvivl ville finde en ny igen lige bagefter.

Hvis vi sammenligner datoer på de to tilfælde, bliver det først virkelig tydeligt, hvor absurd det hele er. Omkring midt september bliver det afsløret at Lasse og jeg ikke længere ser hinanden. Slut september kommer det ud at Lasse er i et forhold.

I start af april kommer det ud, at Oliver og jeg ikke længere er kærester. På det tidspunkt har forholdet været slut i et par uger. I slut maj indrømmer jeg, at der en en mand, som jeg lidt ser. Der er altså gået to en halv måned siden afslutningen på mit sidste forhold. Og alligevel er jeg offer for så nedladende kommentarer. Det ville tydeligvis aldrig ske for en mand.

Det er ekstremt sexistisk. Jeg tror på, at når et forhold er slut, så er det slut. Så kan man kun selv vurdere, hvornår det er passende at begynde at date igen. Det her er selvfølgelig ikke et krav om, at folk skulle have udtalt sig negativt om Lasses forhold. Jeg føler bare, at de to eksempler meget fint udstiller hele dobbeltmoralen omkring mænd og kvinders forhold.

Jeg håber, at når jeg en dag får en ny kæreste, så får jeg lov til at offentliggøre det, når jeg selv er klar og ikke når pressen føler for det. Og så håber jeg, at jeg kan slippe for nedladende kommentarer om mit kærlighedsliv.

Men lige nu, er det ikke noget jeg ønsker at udtale mig om. Så til journalister der ringer om mit kærlighedsliv fremover, regn med “ingen kommentarer”.

   

5 kommentarer

  • morten

    Hej Nikita
    Jeg hører tit alt det klynkeri fra kvinder om at det er så dobbeltmoralsk, at kvinder bliver stemplede, hvis de er sammen med mange mænd, mens en mand kun anses for sej, hvis han er sammen med mange kvinder. Men sådan er det jo nu engang, det er jo ikke noget nogen bare har fundet på. Promiskuøsitet er et kvindefænomen, mænd kan ikke være promiskuøse, og kvinder kan godt, sådan er det bare,

    Hvis en kvinde er sammen med mange forskellige mænd på kort tid så ER hun en billig luder, en hore, en slut, etc. Og hvis en mand er sammen med mange kvinder på kort tid, så ER han en tyr, en rigtig mand, etc.
    Siden du slog op med ham politikerkæresten har du haft noget kørende med ham der komikeren Lasse, så var der ham fra Paradise Hotel, der stod frem og sagde at I havde haft sex, hvilket du ikke offentligt har benægtet, så var der Oliver, så er der den navnløse fyr du har set i foråret, og så er der givetvis nogle stykker pressen ikke har fået nys om og som du heller ikke selv har haft behov for at fortælle om på sociale medier. Så tallet er desværre ret højt, og konklusionen må nødvendigvis være at du ikke er en ærbar pige. Sådan er det. Deal with it!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nikita Klæstrup

      Hej Morten

      Jo, det er netop noget nogen engang har fundet på. Den måde vi forholder os til køns seksualitet er en social konstruktion. Kvinder har samme sexlyst som mænd, dermed er der ingen grund til at udskamme kvinder, som er lige så seksuelt aktive som deres mandlige modpart.

      Fin konklusion du kommer med. Jeg konkluderer, at jeg er ligeglad med at være ærbar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      WTF! Troede vi var kommet længere end dette, jeg ved ikke hvad det ER refererer til?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Seriøst, Nikita, dig og GinsMakeup på youtube twinner den for sindssygt!
    Specielt i denne video, til sidst: https://www.youtube.com/watch?v=jL6RPHwqjZ4

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første dag med træning!