Læber - før og efter billede

Don’t be that guy

Jeg skal i byen i aften sammen med Søren. Og jeg glæder mig som altid! Men som altid sidder jeg også nu og beder til, at jeg ikke støder ind i nogle af de der irriterende mandetyper. Altså typen der har læst The Game. Typen der spilder sine drinks. Typen der tror jeg sætter pris på kropskontakt. There’s one in every crowd, and somehow they always manage to find me.

Så ved at gennemgå den slags typer, kan det her ses som en guide til, hvordan man undgår at blive den fyr, der får mig til at overveje at blive hjemme i aften.

1. “Hvad han ikke ved har han ikke ondt af”-typen

tumblr_n5jg7omi4p1svi9emo1_500

I kender ham sikkert godt. Han flirter meget åbenlyst. Først prøver man at afvise på en venlig måde, og til sidst må man trække kæreste-kortet, ligegyldigt om kæresten eksisterer eller ej. Og så kommer han med den velkendte kommentar, “hvad han ikke ved har han ikke ondt af”. Altså helt ærligt, hvis jeg var den mindste smule interesseret i dig, behøvede jeg ikke fortælle om min enten ægte kæreste eller fiktive nødsituationskæreste. Jeg kunne bare være gået hjem med dig.

2. Prøver at bestille en flaske vodka på en cocktailbar-typen

giphy-facebook_s.jpg

Det irriterer mig grænseløst. Vi sidder på en fantastisk cocktailbar med nogle af de dygtigste bartendere. Og du vælger at spørge om du kan bestille en flaske. Så du kan sidde og tvinge os andre til at drikke din ulækre vodka/danskvand blanding. Nej tak! Det er ikke blot dumt, men også nærmest en forbrydelse overfor cocktailbarer overalt i verdenen.

3. Har læst The Game og betragter det som sin personlige bibel-typen

615orCy

Ja, de findes faktisk.. De vil komme op til dig og straks finde et eller andet at kritisere ved dig. Jeg har svært ved at tro, at det nogensinde har virket, men de prøver ihærdigt. For det meste kræver det blot en enkelt fornærmelse fra dig, og så kryber de tilbage til deres ynkelige venner for at fortælle dem, at så fantastisk var du jo heller ikke og det var derfor ikke et tab at blive afvist. Whatever helps you sleep at night.

4. Spilder sine drinks over det hele-typen

6ee1e0afacc3c970a42ca4442d2f98a7

Jeg er med på at uheld sker, og man kan ikke altid gøre for, hvis der er en, der støder ind i dig, så du spilder lidt. Men der er altså også bare fyre, der enten skulle være taget hjem for et par timer siden, eller lade drinken stå i baren, når motorikken er dårlig. Jeg skal ikke have ødelagt mine Louboutins eller Valentinos, fordi du mener, at du sagtens kan bære 12 jägermeister shots fra baren og hen til dine venner!

5. grab and run-typen

tumblr_inline_mvk9y0Y7kQ1rjwhx3

Jeg kan umuligt være den eneste, som har oplevet det her. Man står på en bar eller klub, og lige pludselig mærker man en hånd, muligvis også et klem, på ens røv. Når man vender sig om for at se, hvem der har gjort sig fortjent til en verbal lussing, ser man blot en drengegruppe hurtigt på vej videre. Hvis du ikke engang er mand nok til at modtage den sjæleknusende ydmygelse af, at hele min venindegruppe sviner dig til, så skal du ikke prøve at røre ved mig.

6. Lidt for handsy person der pludselig bliver en del af dit selskab-typen

large

I kender det helt sikkert. En af jeres venner møder en af deres venners venner i byen, og personen bliver på en måde en del af selskabet, uden nogen egentlig kan sige god for ham. Pludselig har du en arm omkring dig, som havde I kendt hinanden hele livet. Personligt hader jeg kropskontakt. Hvis jeg vil have nogle form for kropslig kontakt med dig, er du virkelig speciel. Så en komplet fremmed med ølånde, skal slet ikke røre ved mig! Hvis jeg vil have nogle form for berøring, skal jeg nok sende nogle ret tydelige signaler.

7. “Har du nogle idé om, hvor mange piger, der ville ønske de kunne tage hjem med mig?”-typen

1vV43

Han har ivrigt prøvet at score dig i en time nu. Du har afvist ham på alle tænkelige måder, men du bliver stadig nødt til at holde det civiliseret, da han typisk er en vens ven. Og pludselig trækker han, hvad han selv tror er trumfkortet. “Se dig omkring, alle piger her på klubben ville elske at tage med mig hjem!”. Som om at det skulle gøre ham mere attraktiv. Hvis alle andre er så vilde med dig, hvorfor spilder du så din tid på en, som har gjort det ganske klart, at hun hellere ville vågne op ved siden af Knaldperlen end dig?

Hvilke slags fyrer prøver I desperat at undgå i nattelivet?

14 kommentarer

  • Lara

    Haha. Det er så godt skrevet. Jeg kender mest “Grab and run” typen. Men jeg synes lidt du mangler ham der fløde-typen, som giver lange blikke fra den anden ende af baren? Ham man får lid ondt af, fordi han netop er sød – men som man bare IKKE tænder på. Se med på http://www.missgrey.dk – måske kan det give lidt mere inspiration? 🙂 Og tak for en fed blog! Oser af girlpower!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    *Suk* Som en ældre dame på et par og fyrre kan jeg til min store fortrydelse se at evolutionen åbenbart IKKE har været forbi det mandlige køn. De bruger stadigvæk de samme “tricks” som for 20 år siden da jeg var ung, smuk og fast i farsen….
    Kom nu, drenge…Det MÅ I simpelthen gøre bedre…Ellers så uddør vi altså som race.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CH

    Du er virkelig sjov! Og hvor er det sørgeligt at The Game stadig lever ude i nattelivet :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emily

    De fyre som kommer og spørger “om man vil med ud bagved?” Bare fordi man svinger hofterne med sine veninder på dansegulvet. Så ucharmerende, at de tror man lige gider et knald med en komplet fremmed som man ikke engang har snakket med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke

      Ej…Nu synes jeg godt nok du lyder som en sur gimpe ….;) “Alle” ved da at den med succesfulde scorereplik i hele verden er “Vil du med ud bagved ??”
      Den lægger bare kvinder ned på stribe. Og hvis IKKE de lægger sig ned (eller i det mindste føler med ud bagved og stiller sig op af en stak europaller) , så er det fordi de er nogen Sure Gimper. Og Sure Gimper…De er selv ude om det. De ved ikke hvad de går glip af (Sex i en kold baggård op af en stak europaller)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Årh pyt, en dag får du voksne problemer at skrive om i stedet og så er disse oplevelser blot et ‘åh gud skrev jeg virkelig sådan’ – minde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jones

    Der er mange ‘lette’ kvinder derude, der fortjener mere respekt end de gamers giver. Desværre tænder det ikke mig, hvis de falder for det. Tværtimod. Men måske er der en lille blame-kage til dine ‘medsøstre’ også? Jeg tror nemlig ikke, du har ret, når du påpeger, at fyrene ikke lykkes med deres tricks. Du kan så bryste dig af at have karakter nok til ikke at falde for det. Men det er da sjovt i en tid, hvor der debatteres voldtægt, at det stadig er okay at manipulere bukserne af kvinder med løgn og ‘magi’. Virkeligt skidt. Og mange bliver sårede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • International player

    Måske skulle du bare blive hjemme på tinder. Det lyder mere som om du tager i byen for bare at afvise fyre. Du glemmer jo ligesom at mange af de unge drenge du afviser oplever det samme uge efter uge, år efter år. På et tidspunkt får de jo ideén i hovedet at det er dem den er gal med. Så (forsøger) de at ændre personlighed og ender op med at blive udlagt på denne blog.
    Så måske skulle du nøjes med at gå steder hen hvor du oftes vil møde fyre du som minimum kunne magte at drikke en kaffe med, men sådanne steder er nok ikke overrendt med folk der magter at drikke med en (forfængelig?) (men sikkert mega sød) dame som dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nikita Klæstrup

      Faktisk går jeg slet ikke i byen for at score. Jeg opsøger ikke de her mænd såååå…..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke

      Well….Måske disse” Unge drenge ” som oplever at blive afvist uge efter uge, år efter år” skulle overveje hvorfor de bliver uge efter uge….Og med “overveje” mener jeg ikke at læse den bog som alle kvinderne også har læst. Og som indeholder opskriften på en fyr som vi gider endnu mindre ned ham vi har afvist “uge efter uge og år efter år”….

      Hvis vi ikke gider jer, så er det sgu nok fordi der der noget i vejen med den måde I opfører jer på…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Typerne der tror, det er en god icebreaker at påpege, at jeg ser sur ud/ligner én der keder mig/virker arrogant. De prøver at virke friske og “lige ud af posen-agtige”, men det er ikke cute, det er højest lidt uhøfligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nikita Klæstrup

      Åh ja! Den der “hvorfor ser du så sur ud?”. Det er så irriterende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Seriøst den værste icebreaker. Hvordan skulle jeg nogensinde blive interesseret i dig, når du starter en samtale med at fornærme mig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MD

    Alle slags fyre, men jeg er også en heteroseksuel fyr så ved ikke om det tæller…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læber - før og efter billede