Overspringshandlinger

Falkenberg Strandbad

image

Kollagen er lavet af søde Theresa Lange

 

I denne weekend var Rune og jeg i Sverige på Falkenberg Strandbad. Turen havde været planlagt i månedsvis, så vi var meget begejstret da Helle ikke udskrev valg i sidste uge. Jeg var nok bare taget afsted alene, men Rune ville nok ikke have været så begejstret. Og så havde turen jo ikke været lige så hyggelig alene.

Vi ankommer til hotellet fredag eftermiddag, hvor vi først får lidt information om hotellet og vores program. Vi havde bordreservationer begge aftener og spa lørdag morgen. Da vi kommer op på værelset havde de sørget for champagne, frugt og chokolade til os. Det var helt fantastisk og absolut tiltrængt efter en lang køretur. Fredag slappede vi egentlig bare af i poolområdet og på vores værelse. Begge steder kunne vi nyde en fantastisk udsigt over havet.

Lørdag morgen kommer vi så ned til vores spabehandling, hvor vi starter med at få et champagne. Atmosfæren var så afslappende. Der var dæmpet belysning og behagelig baggrundsmusik. Vi startede med at få et fodbad. Derefter fik vi ansigtsmaske på og skulle i sauna. Jeg har aldrig været særlig glad for saunaer, da jeg får svært ved at trække vejret, men jeg overlevede! Så fik vi en ispeeling, som jeg var overraskende begejstret for, på trods af, at jeg er virkelig kuldeskær! Efter ispeelingen skulle vi ned i en varm pool, hvor vi bare kunne slappe af og drikke noget mere champagne. Den næste behandling var tyrkisk hamam, hvor man bliver dækket af sæbebobler og derefter skrubbet, som i kan se på et af billederne i kollagen. Så skulle vi smøres ind i ler, hvilket jeg personligt synes var noget af det sjoveste! Og til sidst, efter at vi havde vasket leren af naturligvis, skulle vi smøre hinanden ind i olie.

Derefter havde vi fri adgang til deres spaområde, som inkluderer opvarmet pool med udsigt over havet og et virkelig afslappende rum med en kæmpe pejs, hvor man bare ligger i nogle senge og nyder ilden og varmen.

Jeg kan varmt anbefale alle at tage derhen. Hotellet er virkelig charmerende og det kunne ikke være placeret bedre. Udsigten over vandet er magisk! Derudover er det ikke så slem en køretur, da det kun er omkring to timer fra København.

 

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overspringshandlinger